Hvad skal man købe når man skal på camino vandring.
Bukser, Zip-off model, så de kan omdannes til shorts.

Sko. De sidste jeg har købt, er et par Salomon Wings Flyte 2, og de er egentlig trailløbesko men har en god støddæmpning og sidder virkelig godt på min fod. Som sædvanlige er det de rene flodpramme i størrelse, fordi jeg hader når tæerne støder på når man går i kuperet terræn… har prøvet at miste tånegle…det er IKKE sjovt. Så hellere gå i str. flodpramme. Jeg bruger normalt str. 40 og disse er 41 1/3

Trøjer… en gammel fleecetrøje og en tyndere langærmet i dejlig åndbar og hurtigtørrende materiale som er fra H&M. Desuden min gamle løbejakke, som vejer ingenting og bare er dejlig og praktisk. Løbe t-shirt.

Rygsæk. En Gregory Zulu 30… købte den på nettet helt uden at prøve den, jeg så bare en masse reviews som lovpriste den til skyerne, og så var der tilbud og jeg slog til. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Sidder fantastisk og har en masse praktiske og rummelige lommer. 30 liter er en god størrelse.